Om foreningen
Sammen skaber vi Silkeborg
En aktiv forening – stiftet i 1863 som Silkeborg Håndværkerforening.
SMVsilkeborg, der frem til 2019 hed Silkeborg Håndværkerforening, er Silkeborgs næstældste forening. Foreningen blev stiftet i 1863 og har lige siden været en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Det gælder i etableringen af betydelige lokale initiativer som College 360, ligesom man gennem Fonden Silkeborg Teater har været blandt initiativtagerne til etablering af Jysk Musikteater, KunstCentret Silkeborg Bad og Fonden Musical Silkeborg.
Silkeborg Teater
SMVsilkeborg udpeger bestyrelsen for Den Selvejende Institution Silkeborg Teater. Det er en del af foreningens lange tradition for at tage ansvar for kultur- og erhvervsliv i Silkeborg.
Mød bestyrelsenÅrets Æreshåndværker
I anledning af foreningens 150-års jubilæum i 2013 indstiftede vi prisen »Årets Æreshåndværker«. Siden da har vi hvert år hædret en person, der har udført godt håndværk for Silkeborg.
Se alle modtagere af prisenVores historie
1863
Silkeborg Håndværkerforening stiftes
2013
150-års jubilæum – prisen »Årets Æreshåndværker« indstiftes
2019
Navneskift til SMVsilkeborg
Det gør vi i SMVsilkeborg
- Taler de små og mellemstore industri- og håndværksvirksomheders sag i lokale erhvervsforhold
- Arrangerer faglige og sociale møder og sammenkomster for vores medlemmer
- Tilbyder gennem tilslutningen til SMVdanmark en lang række medlemsfordele
- Tilbyder gennem Rabatportalen rabatter til medlemsvirksomhederne
- Foretager gennem legater årligt udlodninger til flere lokale initiativer
Vores økonomiske fundament
- Medlemskontingent og deltagergebyrer fra medlemmerne
- Overskudsandel fra Varelotteriet, som anvendes til sociale og faglige tiltag for medlemmerne
- Afkast af den kapital, som tidligere bestyrelser har betroet os
Bliv medlem
Bliv en del af Silkeborgs erhvervsnetværk
SMVsilkeborg er én af ca. 50 lokale foreninger, der arbejder for at styrke rammerne for små og mellemstore virksomheder og konkret understøtte medlemmernes udvikling – bl.a. inden for forretningsudvikling og teknologi. Med medlemskab A får du desuden adgang til SMVdanmarks services som fx juridisk rådgivning, kompetenceudvikling og medlemsrabatter.
- Lokalt netværk af SMV'ere
- Medlemskab A inkl. SMVdanmark og juridisk hotline
- Fra 600 kr. om året
